Boxershorts til mænd

BASIC+ALLY er boxershorts med et maskulint udtryk. Men vi stopper ikke der.

Boxershorts er altid højt placeret på ønskelisten hos mænd – og nu er der endnu flere gode grunde til at investere i et par splinternye boxere’, hvis du er en mand eller du skal finde en gave til en.

Hos BASIC+ALLY er vores boxershorts til mænd nemlig ikke bare lavet i lækkert, blødt bambus. De er også udviklet med vores helt egen Gravity Membrane™, som du måske har hørt om fra vores feature i Løvens Hule, eller måske kender fra den positive omtale – som vi blandt andet får på vores Trustpilot profil.

Men hvorfor er lige præcis vores boxershorts de bedste til manden og kendt fra iværksætter-tv? Få svaret herunder!

 Imagebanner_1

Boxershorts fra mænd til mænd

Hele konceptet bag vores BASIC+ALLY boxershorts stammer fra en tilfældig observation på en restaurant. En mand kommer ud fra toilettet. Det er set så mange gange før. Men vi får øjenkontakt med manden, som ved, at vi ved det.

Og hvis vi ved det, så ved andre det også snart: Der er en våd plet fra urin på mandens bukser. Og nej, en tisplet til offentligt skue hænger bestemt ikke sammen med gode restaurantbesøg, romantik eller selvsikkerhed for den sags skyld. Og desværre måtte førnævnte mand også trække sig tilbage til toilettet, hvor han kom fra - og hvor han blev de næste 20(!) minutter. Mens bukserne tørrede. 

Episoder som denne er ikke noget, vi ønsker for nogen som helst andre mænd: Hverken på daten, i sit professionelle liv på arbejdspladsen, på vej igennem supermarkedet eller i en hvilken som helst anden situation. Ingen gider at ende med at føle sig pinlig berørt – og da slet ikke med noget, som signalerer manglende kontrol eller dårlig hygiejne.

Derfor har vi udviklet et par boxershorts med den unikke Gravity Membrane ™. En løsning fra mænd til mænd.  

 

Gravity Membrane™ - Et usynligt filter, som bekæmper den sidste dråbe 

Hvad er en Gravity Membrane™? Svaret er, at det er et filter, som er syet ind i vores underbukser. Filteret er papirstyndt og meget diskret, men stærkt nok til at klare sin opgave: At forhindre den sidste dråbe i at trænge igennem.

Og hvad er så ’den sidste dråbe’? Desværre er manden ikke helt igennem perfekt. Vi ved selvfølgelig nok, at vi er tæt på skabt til noget nær perfektion, men så alligevel ikke helt. Vores urinrør er nemlig designet med en mindre anatomisk fejl.

Tænk blot på en haveslange. Når den har været i brug og sprøjtet vand over blomsterne, og du lukker af for vandtrykket, så vil der stadig være vand tilbage i selve slangen. Vandet forsvinder ikke på magisk vis 100% ud eller bliver suget tilbage. Det samme gør sig gældende for urinrøret på mandens bedste ven. Urinrøret er ikke kontraktilt, og derfor vil der være dråber tilbage – uanset hvor godt du ryster sjoveren efter dit toiletbesøg.

Det er disse små dråber, som kan ende ud i et større problem. For hvis de forplanter sig på dine hørbukser, chinos eller måske bare dine boxershorts øjeblikket inden du skal stå i dem overfor din partner eller date, så bliver det pinligt, akavet og på alle måder et øjeblik, du bare vil glemme.

Vores Gravity Membrane™ sørger for, at øjeblikket slet ikke opstår! Det papirstynde filter sørger ganske enkelt for, at dråberne ikke trænger ud. For det kan de ikke! Vær dog opmærksom på, at Gravity Membrane™ ikke er et middel mod inkontinens. Vores boxershorts tager sig af den bekymring, som alle mænd kan risikere at måtte slås med på grund af designfejlen fra naturens side.

Gravity Membrane™ er naturligvis en fast del af designet i alle vores boxershorts – og en lige så naturlig del som resten af underbukserne, da membranen har en tykkelse på blot 0,18 millimeter. Membranen skal blot med i vaskemaskinen og sidder indsyet – gemt bag det behagelige bambus, som vores boxershorts til mænd er produceret i. Nemmere bliver det ikke.

 Imagebanner_2

Vidste du, at bambus er fyldt med fordele?

Hvad er fordelene egentlig ved at producere boxershorts i bambus? Det kan man ikke bare lige svare på. Der er nemlig et væld af fordele forbundet med det populære materiale, som udgør 96% af vores boxershorts. De sidste 4 procent består af elastan. Det er årsagen til, at de har så godt et stræk og slutter sig så behageligt til kroppen.

Lad kroppen ånde – bambus er temperaturregulerende

Bambus er i sig selv et behageligt og ultrablødt materiale at have på. Men vidste du, at bambus også er temperaturregulerende?

Det betyder, at selv på en varm sommerdag har huden mulighed for at ånde igennem dine boxershorts. Vi har selv prøvet det i Danmark – og vi har testet dem i Dubais ørkenvarme! Dine ædlere dele kan ånde, så du ikke producerer unødvendig varme og sved i underbukserne. Det betyder meget mere friskhed og øget komfort!

Men hvad så med de mange kolde måneder i Danmark? Skal du bare acceptere kolde baller her? Nej! Bambus regulerer sig ud fra kropstemperaturen. Det betyder, at materialet også kan hjælpe dig med at holde på varmen.

Imagebanner_3

Antibakterielt og allergivenligt

Vores Gravity Membrane™ beskytter mod den sidste dråbe. Men det er ikke det eneste forsvar, som er i de smarte boxershorts. Bambus yder fra naturens side effektiv beskyttelse mod bakterier. Den fordel er med til at beskytte mod svedlugt, som kan opstå på baggrund af netop bakterier og svampe.

Bemærk også, at fordi bambus kan holde bakterierne væk, og fordi de naturlige fibre ikke irriterer ligesom kunstige materialer, så er disse boxershorts mere velegnet til personer med sensitiv hud, som f.eks. eksem.

Ps. Den antibakterielle funktion betyder, at du kan nøjes med at vaske dine boxershorts ved 30-40 grader.

Det bæredygtige valg

Bambus boxershorts til mænd er ikke bare bedre for dig end traditionelle bomuldsunderbukser. De er også bedre for miljøet!

I en tid med stort fokus på bæredygtighed, er vi glade for at kunne forsikre dig om, at tøj, der er produceret af bambus, fra naturens side er meget bæredygtigt.

Bambus har den fordel, at det lever af sollys og regnvand, og ikke kræver genplantning, hvis man lader dets rødder være i fred. Bambus vokser desuden glimrende af sig selv – og behøver derfor ikke at blive sprøjtet til med biocider eller kunstige vækstfremmere, hvilket oftere hænder med bomuld.

Bemærk desuden, at bambus optager mere CO2 end træerne, og at tøj fremstillet i ren bambus er 100% nedbrydeligt!

Imagebanner_4

Kendt fra Løvens Hule

Lækre bambus-boxershorts er én ting. At de tilmed løser et problem for rigtig mange mænd, er en anden!

Måske var det derfor, at ’løverne’ fra Løvens Hule alle kunne se potentialet i de banebrydende boxershorts fra BASIC+ALLY, som rent faktisk tager hånd om en reel udfordring.

Derudover så sidder de bare godt på kroppen. Boxershorts til mænd skal trods alt købes med samme respekt, som man giver andre beklædningsdele. De skal sidde godt, være behagelige og gerne ose af god stil. Det gør de – og du kommer samtidig til at føle dig supertilpas i dem.

Vælg den pakke med bambus boxershorts til mænd, som passer dig bedst – og opnå større rabat jo flere du køber.

 

Køb dine boxershorts her

Bestil inden kl 15 = levering i morgen
Gratis fragt ved køb over 200 kr.

MEST KØBTE PAKKER